Vilkår for SELVA Affiliate Program
Sidst opdateret: 27. september 2026
1. Tilmelding og godkendelse
Alle ansøgninger til SELVA Affiliate Program godkendes manuelt af SELVA. Der er ingen automatisk godkendelse. SELVA kan afvise en ansøgning uden at oplyse en grund. Du skal være 18 år eller derover for at deltage.
2. Programmets niveauer
Programmet har tre niveauer:
- Organisk: du promoverer SELVA via egen personlig rabatkode og affiliate-link.
- Betalt annoncering: dit content bruges i betalt annoncering af SELVA, og salg spores via link/UTM, ikke rabatkode.
- Ambassadør: kun ved invitation fra SELVA.
3. Kommission
Organisk og Ambassadør: 15% af ordreværdien på nye kunder, 3% på gentagelseskøb fra samme kunde.
Betalt annoncering: 10% flat af ordreværdien, uanset ny eller gentagende kunde.
Kommission beregnes af ordrens værdi efter fradrag af leveringsomkostninger og moms. SELVA kan til enhver tid ændre kommissionssatserne fremadrettet, jævnfør punkt 10.
Sporingsvinduet (cookie-varighed) er 30 dage fra klik på dit link.
4. Rabatkode
Hvis du deltager på Organisk-niveau, får du en personlig rabatkode, der giver dine følgere 10% rabat. Koden kan ikke kombineres med andre rabatkoder eller kampagner i SELVAs webshop. Misbrug af koden, herunder deling på rabatkode-sider eller cashback-sider uden SELVAs skriftlige samtykke, kan medføre øjeblikkelig lukning af din affiliate-konto uden udbetaling af optjent, men endnu ikke udbetalt kommission.
5. Udbetaling
Kommission udbetales månedligt. Der er en tilbageholdelsesperiode på 14 dage fra ordredato, så udbetaling matcher SELVAs returret. Minimumsbeløb for udbetaling er 100 kr. Kommission fra ordrer, der efterfølgende bliver returneret, annulleret eller refunderet, bortfalder og modregnes i din næste udbetaling.
6. Indholds- og brugsret
Ved at deltage i programmet giver du SELVA en vederlagsfri, tidsubegrænset og verdensomspændende ret til at bruge, redigere, tilpasse og genudgive det indhold (billeder, videoer, tekst), du opretter om SELVAs produkter, i SELVAs egen markedsføring, herunder på webshop, sociale medier og betalt annoncering. Retten gælder, uanset om samarbejdet ophører. Du beholder selv rettighederne til at bruge indholdet på egne kanaler.
7. Brand- og markedsføringsregler
Du er forpligtet til at overholde markedsføringslovens regler om skjult reklame, herunder tydelig mærkning af betalt eller kommercielt samarbejde (fx "#reklame" eller "#annonce"). Bruges Metas AI-værktøjer til at redigere indhold, skal det mærkes i overensstemmelse med Metas retningslinjer. Du må ikke fremsætte påstande om SELVAs produkter, som SELVA ikke selv har godkendt eller dokumenteret, herunder sundheds- eller miljøpåstande uden kilde.
8. Forbudt adfærd
Følgende medfører øjeblikkelig udelukkelse fra programmet:
- Køb via egen rabatkode eller eget link for at optjene kommission på egne køb.
- Vildledende, nedsættende eller falsk markedsføring af SELVA eller konkurrenter.
- Spam, herunder uopfordret masseudsendelse af dit link.
- Brug af SELVAs navn, logo eller varemærker i domænenavne, betalte søgeord (fx Google Ads på "SELVA") eller på en måde, der giver indtryk af, at du er SELVA.
9. Opsigelse
Du kan til enhver tid opsige din deltagelse. SELVA kan uden varsel lukke din affiliate-konto ved brud på disse vilkår. Ved opsigelse fra SELVAs side som følge af brud på vilkårene bortfalder retten til udbetaling af optjent, men endnu ikke udbetalt kommission.
10. Ansvar
SELVA er ikke ansvarlig for tab, du måtte lide som følge af deltagelse i programmet, herunder tekniske fejl i sporing eller forsinket udbetaling. Programmet er ikke et ansættelsesforhold, og der optjenes ikke feriepenge, pension eller lignende.
11. Ændringer
SELVA kan til enhver tid ændre disse vilkår. Væsentlige ændringer, herunder ændring af kommissionssatser, varsles på mail eller via affiliate-portalen. Fortsat deltagelse i programmet efter en ændring anses som accept af de nye vilkår.
Spørgsmål til vilkårene rettes til support@selva.dk.







